Psykoterapeut uddannelse i Kolding i Eksistentiel Dynamisk Psykoterapi (EDP) varer 4½ år. Det er en psykoterapeut uddannelse du tager i fritiden fx sideløbende med sit arbejde. På uddannelsen undervises i psykoterapi ud fra humanistisk og eksistentiel psykologi. Se skitsen med uddannelsens fokusområder her under.
Vi har ingen ledige pladser på psykoterapeutuddannelsen og henviser til Dansk Psykoterapeutforenings liste over evaluerede og godkendte uddannelser i Danmark.
Vi har få ledige pladser på forløbet Livsmod og eksistens samt eksistentiel praktikker.
Uddannelsen er senest i 2020 positivt evalueret af Reflektor og dermed godkendt af Dansk Psykoterapeutforening Evaluering sker på baggrund af de vejledende kvalitetskriterier. Kvalitetskriterierne blev oprindelig udarbejdet i 2004 af Socialministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Undervisningsministeriet.
EDP uddannelsen henvender sig til dig, som ønsker at udvikle dig personligt, socialt og professionelt. At mestre kommunikation, samarbejde og selvevaluering er attraktive egenskaber. Du vil gennem uddannelsen tilegne dig færdigheder og kompetencer der er efterspurgt på arbejdsmarkedet, i mange jobfunktioner og i psykoterapeutiske praksis.
Den grundlæggende terapeutiske tilgang bygger på den fænomenologiske metode og de anvisning for eksistentiel psykoterapi som vi henter fra Ernesto Spinelli. Vi er også inspireret af Carl Rogers beskrivelse af klientcentreret psykoterapi.
Kort sagt, er eksistentiel terapi optaget af hvordan mennesket er i verden og finder ud af at leve som sig selv, med det som er.Eksistentiel psykoterapi handler om menneskers tanker, følelser og handlinger i relationelle kontekster og i forhold til de eksistentielle grundvilkår. Psykoterapeutens foretrukne synsvinkel er at forstå mennesker indefra. Teorien er hentet fra fænomenologiske og eksistentiel psykologi. Fokus er de store spørgsmål i livet og mennesket som et bevidst væsen med mulighed for selv at vælge mål og mening i overensstemmelse med sine egne værdier.
Overblik over EDP psykoterapeut uddannelse
Det første år: Livsmod og eksistens. Det eksistentielle grundlag.
To uddannelsesmoduler der afholdes som internat over 4 dage.
Tre uddannelsesmoduler a 3 dage fra kl. 9-17
Status, evaluering og eksamen over 2 dage.
Deltagelse i træningsgruppe.
Samtaler ved eksistentiel psykoterapeut. (ikke inkluderet i prisen)
*
Det andet år: Eksistentiel samtale og psykologi
3 procesmoduler der afholdes som internat over 4 dage.
3 fag-moduler over 2 dage fra 9-17, hvor vi arbejder med teori og metode.
6 supervisionsdage fra 9-17
Deltagelse i træningsgruppe, 50 timer.
12 samtaler med med-studerende
12 samtaler hos med-studerende
10 samtaler ved psykoterapeut MPF. (ikke inkluderet i prisen)
*
Det tredje år: Eksistentiel samtale og psykologi
3 procesmoduler der afholdes som internat over 4 dage.
3 fag-moduler over 2 dage fra 9-17, hvor vi arbejder med teori og metode.
6 supervisionsdage fra 9-17
Deltagelse i træningsgruppe, 50 timer.
12 samtaler med med-studerende
12 samtaler hos med-studerende
10 samtaler ved psykoterapeut MPF. (ikke inkluderet i prisen)
Afsluttes med eksamen med ekstern censor.
*
Det fjerde år: Eksistentiel psykoterapi og samtale i praksis
3 procesmoduler der afholdes som internat over 3 dage.
3 fag-moduler over 2 dage fra 9-17, hvor vi arbejder med teori og metode.
9 supervisionsdage fra 9-17
Deltagelse i træningsgruppe, 50 timer.
Samtaler med eksterne klienter, minimum 50 samtaler
10 samtaler ved psykoterapeut MPF. (ikke inkluderet i prisen)
*
Det femte år: Eksamensprojekt over 6 måneder
EDP psykoterapeutuddannelse afsluttes med eksamensforløbet over 6 måneder indeholder gruppe-supervision og vejledning. Forløbet afsluttes med skriftlig og praksis-eksamen.
Her er et samlet overblik over psykoterapeutuddannelsen og de fire fokusområder.