At møde klienten frit og åbent, som medmenneske, er en afgørende grundindstilling for terapeuten i den eksistentielle samtale. EDP og struktureret eksistentiel samtale byder på en række etiske grundindstillinger, som støtter terapeuten i det fænomenologiske arbejde og som hver især skaber et særligt rum, en ramme til at undersøge klientens livsverden og udfordringer. Et ligeværdigt formål er at støtte og styrke klientens autonomi.
En helt grundlæggende indstilling, som EDP uddannelsen bygger på, er en klippefast tro på at klienten indeholder de ressourcer der skal til for at finde mening med sit liv.
- Terapeuten møder klienten og hans livsverden frit og åbent
- Klienten ejer sin livsverden og har svarene
- Klienten har frihed til at vælge
- Klienten er ansvarlig for egne valg
- Klienten har grundlæggende de ressourcer der skal til for at finde mening med sit liv
- Klienten vælger selv sine værdier, indstillinger og antagelser; som kan give livet mening
- Alle mennesker har sit eget verdensbillede som dannes gennem livet. Verdensbilledet udfordres gennem livet og kan ses som en proces der slutter med døden. Verdensbilledet har både iboende muligheder og begrænsninger
- Det nuværende øjeblik er unikt og muliggør bevægelse, anerkendelse og selvaccept
- Det vi fokuserer på det vokser – bliver vores virkelighed
Dynamiske grundindstillinger
De dynamiske grundindstillinger bygger på ideen om det u-erkendte potentiale som ligger i alle mennesker. Det handler om at finde kraft til at træde i eksistens.
- Positive emotioner skaber drivkraft
- At identificerer livsmål, mening og formål skaber livskraft
- Fokus på engagement og interesse skaber flow i livet
- Fremtiden skabes af den, der ser den
- Inddragelse af alle værens dimensioner giver adgang til at frisætte det fulde potentiale
- Viljen kan trænes som en muskel
- Motivation er nøglen til forandring
- Identifikation af det største fremtidige potentiale skaber drivkraft
Personligheden er fundamentet for faglighed og praksis. Værdier, menneskesyn og grundindstillinger er grundlag for etikken. EDP uddannelsen har formuleret en række grundindstillinger som de studerende adopterer som grundlag for etik og faglighed.