EDP Instituttet og alle uddannelser har Kolding som hjemby. Vi synes vi her har placeret os centalt i Danmark. De fleste mennesker kan komme hertil på under 2,5 time. Vi har nogle gode rammer i centrum, hvor vi har vores administration og undervisningslokalet hvor vi afholder alle fag-moduler og supervisionsdage.
Vor beliggenhed på Kolding gågade betyder at vi har et bredt udvalg af cafeer og takeaway i nærområdet. Det betyder at frokosten kan indtages ude på en cafe, i vore lokaler eller på vores tagterrasse med udsigt over byen.
Der er godt med gratis parkeringspladser i kort gå afstand i nær området. Vi har betalingspladser lige ved siden af bygningen. Kommer du med tog eller bus er 10 minutters gang.
Nogle af vore studerende vælger overnatning i Kolding på fag-modulerne. Vandrehjemmet og B&B er populært.
Procesmoduler afholder vi som internat. Ophold og overnatning er inkluderet i prisen på første til tredje år af uddannelsen. Forplejning på procesmoduler betales efter regning. Vi har tradition for at gøre det rigtig billigt – og godt. Som regel rammer vi en pris på 3-500,- for de 4 dage.
Vi afholder procesmodulerne i nogle af Danmarks smukkeste landskaber.
De fleste procesmoduler afholdes i en kursusejendom på Mols eller i en tidligere præstegård ved Oksbøl tæt på Vesterhavet. Kursuscentret på Mols er omgivet af fantastisk natur der indbyder til ro og fordybelse, inspiration og refleksion. Vi bruger naturen som rum for forskellige refleksions øvelser. I pauserne kan du selv gå på opdagelse i Mols bjerge eller nyde roen i kursuscentrets egen frodige have.
Om sommeren bruger vi også Strandgården på Helgenæs, Danakilde ved Nørre Snede og Aa strand som ligger på vestfyn ud til den smukkeste strandeng og Lillebælt.