Formål med psykoterapeutuddannelsen er at uddanne psykoterapeuter forankret i eksistentiel filosofi og psykologi samt den eksistentielle fænomenologi. Uddannelsen vil opfylde alle de kvalitative krav, til en psykoterapeutuddannelse, der er formuleret i kvalitetskriterierne, hos Dansk Psykoterapeutforening.
På psykoterapeutuddannelsen til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut får du praktiske metoder og teoretisk indsigt som gør dig i stand til at udføre professionelle samtaler med mennesker om eksistentielle problematikker, mental sundhed og evne til selvregulering.
Der undervises med henblik på psykoterapi i forhold til klienter med problemstillinger, der ligger uden for det psykiatriske område.
At møde klienten frit og åbent, som medmenneske, er en afgørende grundindstilling. Uddannelsen har formuleret en række etiske grundindstillinger som støtter terapeuten i det fænomenologiske arbejde. Grundindstillinger som hver især skaber et særligt rum, en eksistentiel ramme til at undersøge klientens livsverden og udfordringer. Et ligeværdigt formål er at støtte og styrke klientens autonomi.
Som uddannet Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut er fokus at hjælpe klienter til at forstå sig selv og regulere sig selv i relation til sin livsverden.
- Eksistentielle livskriser
- Identitetskriser
- Livets dilemmaer og konflikter
- Stress og udbrændthed
- Selvværdsproblematik
- Manglende motivation
- Forholdet til andre mennesker
- Chok og traumer
- Misbrugsproblematikker
- Overdreven selvkritik
- Ændring af uhensigtsmæssige vaner, tanker, overbevisninger og adfærdsmønstre
- Afklare uhensigtsmæssige vaner, tanker, overbevisninger og adfærdsmønstre
Uddannelsen byder på træning og indlæringsmetoder, hvor den enkelte deltager opnår en unik personlig tilgang til eget potentiale. Deltagerne udfordres du til at beskrive og udvikle hvilket menneske de er og hvad de brænder for at bidrage med. Hver enkelt deltager finder igennem uddannelsen sin egen »unikke« og personligt stil i rollen som psykoterapeut og vejleder for medmennesker.
Som studerende vil du ved afslutning af den 4,5 årige uddannelse opfylde følgende kriterier:
- Viden om flere psykoterapeutiske retningers teori, metode og virkemåde
- Viden om videnskabelige og historiske baggrunde og sammenhænge for de enkelte psykoterapeutiske retninger.
- Viden om og personlig stillingtagen til etik og holdninger i forhold til arbejde med klienter og kolleger i psykoterapeutiske og professionelle sammenhænge.
- Gennemgået træning i udøvelse af psykoterapi med øve klienter
- Afholdt minimum 74 træningssamtaler som er optaget på video, evalueret og forberedt til supervision.
- Opsøgt egenterapi hos kvalificerede eksterne psykoterapeuter, minimum 50 timer.
- Kan skabe kontakt og afklare grundlag for samarbejde med nye klienter
- Kan anvende fænomenologisk undersøgelse af klientens livsverden og med empatisk præcision formidle en klar, organiseret forståelse af klientens situation, således at klienten oplever sig forstået
- Kan undersøge, afklare og udfolde klientens muligheder og fremtidsperspektiv
- Kan vurdere kritisk potentiale og vurdere den bedst mulige hjælp til klienten
- Kan bruge koncepter fra eksistentiel psykologi/filosofi til at hjælpe mennesker med livskriser, traumer, mental sundhed, konflikter, selvregulering og depression
- Har demonstreret anvendte færdigheder i eksistentiel samtale og terapi
- Kan forstå og anvende centrale begreber fra eksistentiel psykologi og eksistensfilosofien
- Kan redegøre for EDP terapiens muligheder og begrænsninger, dens metodologi og specialitet.
- Som deltager vil du opnå færdigheder og kompetencer der i kombination med dine tidligere faglige færdigheder og kompetencer frembringer dit unikke ståsted.
På det private og offentlige arbejdsmarked og indenfor organisationer benyttes psykoterapeutuddannelse som en lederuddannelse på højt niveau. Uddannelsens form og karakter giver deltageren en grundig træning indenfor empati, mental sundhed, konfliktløsning, stresshåndtering, anerkendende kommunikation. Øget kompetencer ift. organisations- og personaleudvikling og HR-funktioner. Coaching og supervision, ligger implicit i træningsforløbet. Den enkeltes kvalifikationer opgraderes i forhold til den personlige gennemslagskraft samt den følelsesmæssige og sociale intelligens.
Udover beskrivelsen af formål med Psykoterapeutuddannelsen er der for den enkelte studerende et særligt formål.
Herunder links til mere information om EDP-uddannelsen: