At finde og opleve mening med det levede liv og fællesskabet, som jeg og du er en del af, forudsætter involvering, vilje og et åbent sind.
At leve et meningsfuldt liv bygger på refleksion, omtanke og involvering. Med frihed til at vælge, følger ansvar. At leve ansvarligt vil sige at leve med fuld bevidsthed om konsekvensen af sine handlinger.
Frihed, valg, ansvar og mening er centrale begreber for alle mennesker og er en del af EDP uddannelsens filosofiske grundlag.
Intet fænomen har en iboende mening, som sig selv. Som menneske vælger vi selv hvilken betydning fænomenet har for os, eller hvilke betydning vi tillægger dem.
Det er gennem vores bevidsthed al fornuft og rationalitet opstår, og dermed får tingene også først betydning, når de har betydning for os som fænomener.
Her kommer et eksempel
Jeg oplevede i denne uge en studerende som sagde; “det giver ingen mening for mig at udfylde dette evalueringskema”.
Jeg undrer mig
Han har aldrig udfyldt dette skema og alligevel ved han, at det ikke giver mening, at bruge tid på dette arbejde.
Jeg undrer mig. Hvordan kan et menneske vide, om noget giver mening, før fænomenet er undersøgt, forstået, afprøvet og evalueret?
Hvordan kan et menneske vælge at afvise en mulighed, her et gennemtænkt studieværktøj, uden at have involveret sig i dette?
Menneskets unikke verdensbillede præger fortolkningen af følelser, oplevelser, tanker og behov. Verdensbilledet indeholder sedimenteringer, som er urokkelige meninger der skal opretholde ro og orden. Fx, jeg gør kun det jeg har lyst til at gøre
Måske handler det om lyst? Måske er det frygt?
Han har lyst til at blive psykoterapeut.
Men
Han har ikke lyst til at bruge tid på “meningsløst” skrivearbejde. Derfor giver det ikke mening at gøre alt det skrive arbejde.
Jeg ser refleksion og skrivearbejde, som er en vigtig del af grundlaget for at udvikle en dygtig praktikker.
Eksemplet viser at mennesket via verdensbilledet kan stå i vejen for sig selv.
Alle mennesker har sit eget verdensbillede som dannes gennem livet. Verdensbilledet udfordres gennem livet og kan ses som en proces der slutter med døden. Verdensbilledet har både iboende muligheder og begrænsninger
På EDP uddannelsen har vi designet en række værktøjer som alle er tænkt som en hjælp til den studerende.
Værktøjerne har som formål at styrke evnen til selvrefleksion, selvevaluering, bevidstgørelse af udviklingspunkter, med fokus og ansvar for egen udvikling samt dokumentation i forhold til involvering og udvikling i læringsprocessen.
At deltage på EDP uddannelsen kræver involvering og et åbent sind der vil bidrage til udvikling i fællesskabet.
At møde, alt det jeg møder, med et åbent sind. En af uddannelsens grundindstillinger er at møde verden frit og åbent.
I praksis vil det sige;
Hvordan skal jeg forstå og arbejde med dette evalueringsskema, så det bliver en vigtig arbejdsproces som fremmer min udvikling?
Tak for at du læste med.